Af Jesper E. Møller, formand, Den nationale Storebæltskomité
I denne vanskelige tid, hvor virksomhederne kæmper med at skaffe omsætning, kan det undre, at der gøres stor forskel i prissætningen for privatbilister, når de passerer Storebæltsbroen henholdsvis Øresundsbron.
Vi foreslog i sommer transportministeren, at indføre rabatordninger for private bilister, som vil en tur over Storebælt for at besøge forlystelser, hoteller, restauranter mv. på den anden side af bæltet. Ministeren vurderede, at en yderligere nedsættelse af broafgiften, ud over de 15%, som besluttedes af den tidligere regering, ikke vil have væsentlig incitamentsvirkning, da privat-trafikken ikke steg væsentligt efter den første afgiftsnedsættelse.
Desuden blev hensynet til færgerne Spodsbjerg-Tårs og over Kattegat atter trukket frem. Dét må man smile ad. Naturligvis kan der være familier, som af geografiske grunde vil vælge en færgeløsning, hvis ikke prisforskellen er for stor. Men der er masser af tilfælde, hvor færgerne ikke er relevante i relation til en tur på tværs af landet.
En familie fra Kolding, som har lyst til at besøge Den Blå Planet eller Tivoli, kører næppe ned over Langeland. Det gør en københavnerfamilie, som vil til Legoland heller ikke. De vælger Storebæltsbroen, og hvis der gives en klækkelig rabat, f.eks. 50%, så er der større chance for, at de kommer afsted.
Det undrer os i komitéen, at der gøres så stor forskel på trafikanterne over de to broer. Medens der er uvilje mod at arbejde med mere dynamisk prissætning over Storebælt, så hamres der løs på TV 2 med reklamer for Øresundsbron, hvor bilister kan komme til Sverige ”for halv pris med bropas”.
Regeringen synes at mene, at det er vigtigere at stimulere omsætningen hos forlystelser, restauranter og handlende i Skåne, end det er at gøre noget for at løfte omsætningen hos vores indenlandske etablissementer. En sær prioritering i en krisetid…